Friday, May 30, 2008

Så blev den afholdt, den kære lille general.Thomas, Jacob, Morten, Jonas og Anki mønstrede den 27. maj ved Vesterbo Ny Skole og senere Café Snork.

AGENDA
  1. Hvad skal kontingent anvendes til?
  2. Stævner/turnering/modstandere
  3. Spilleregler/opførsel
  4. Spillested
  5. andet?
  1. Hvad skal kontingent anvendes til?
    1. Det blev oplyst at KLUBBANdy har indestående på kr. 2.752,75 (500,- kr. stadig udestående kontingent som mangles betalt)
    2. Kontingent dækker indkøb af begynderstav til nye medlemmer
    3. Løbende omkostninger såsom bolde, tape, indkøb af træningsveste (evt med tryk)
    4. Deltagelse i stævner
    5. Skader på udstyr som følge af ulykker
    6. Ikke skader på udstyr som følge af vredesudbrud/frustration
    7. En "omgang" til generalen
    8. Forslag om at donere 25% til godgørende formål som f.eks. til alkoholafvænding
  2. Stævner/turnering/modstandere
    1. Undersøge muligheder hos Dansk Floorball Union (DaFU) for deltagelse i flere stævner end Helsingør firma-cup
    2. Vil være fint med at spille mod andre hold men har vist sig svært at organisere
  3. Spilleregler/opførsel
    1. Forenklede regler fra DaFU skal anvendes under spil (Det er ikke tilladt at: • Slå, låse, løfte eller sparke modstanderens stav.• Stikke sin stav mellem modstanderens ben.• Gribe bolden med hænderne eller heade med hovedet.• Føre bladet på din stav over knæhøjde.• Aflevere eller score med foden.• Ligge ned og spille.• Deltage i spillet hvis du ikke har din stav. • Kaste staffen (giver straffe). • Fastholde eller skubbe til en modstander.) Hele regelsættet findes på http://www.danskfloorball.dk/UserFiles/File/Love-regler/spilleregler2006.pdf
    2. Det blev foreslået at reglerne håndhæves af en sheriff
  4. Spillested
    1. Nyt spillested er Vesterbro Ny Skole på Slesvigsgade 6 (2. sidegade til Ny Carlsberg Vej, når man kommer fra Enghavevej)
    2. Inden generalen så vi hallen an og vi kan roligt sige, at det en ny æra for KLUBBANdy, der starter første TORSDAG i september. Det er en meget flot hal. Måske får vi også mulighed for opbevaring af vores stave.
    3. Med den større hal kom det også på tale, at vi har brug for 3-4 nye medlemmer for at undgå aflysninger pgsa for få spillere. Vi mangler nogle piger.
  5. andet?
    1. Hvad skal vi lave hele sommeren? Vi skal spille KLUBboule. Eller petanque som det vist også hedder. Vi ses om torsdagen kl 19 til petanque ved søpavilionen. Husk dåseøl og engangsgrill.
    2. En bod på Roskilde Festival 2009 blev foreslået
    3. En sommerfest i august blev foreslået
    4. Det blev foreslået, at vi kigger os om efter sponsoraftale/fonde for anskaffelse af nye spillerdragter. (Eller vi tager en tur i UFF).
yessir,
/Jonas

Sunday, May 25, 2008

27. maj - GENERALEN

Mødes kl 20 ved Vesterbro Ny Skole og se hal an (Slesvigsgade 6 - 2. sidegade til Ny Carlsberg Vej fra Enghavevej). Vi har spist hjemmefra og tager på bar for at skåle for sommeren og veloverstået KLUBBANdy-sæson. Snak og latter om det forgangne år samt the future.